Den kreative proces! Jeg podcaster og skriver vist som en med ADHD

Jeg smilede af genkendelse igår og følte en indre ømhed og tilgivelse, da jeg hørte eller iagttog tre uafhængige udenlandske podcastere fortælle om deres kreative proces.

Fælles for dem er, at de podcaster om ADHD og selv har opdaget det sent i livet.

Den ene optager en spontan episode i en bil:

“Og lyden er ikke perfekt, men det er nu, jeg har ideen, det er nu der er energi på det. Og jeg kunne godt lytte til min indre stemme, der fortæller mig, at jeg er uprofessionel og bør gøre det ordentligt med mit udstyr.

Men hvis jeg lytter til den stemme, som jeg gjorde tidligere, får jeg intet gjort.

Så nu optager jeg her fra min bil, og jeg ved, at det vil hjælpe nogen.”

Den der følelse af, at noget skal optages nu, ellers er det for sent eller anderledes.

Og det er sandt.

Sådan er min Skab DIG podcast også lavet. Jeg optog, når jeg blev grebet af stemningen. Og hulter til bulter udgivelser, selvom jeg underviser i at gøre det kontinuerligt og med struktur.

Hvis jeg skriver lister af emner, jeg skal podcaste om, baseret på en ide, så er der ikke altid energi tilbage i dem, når jeg sætter mig.

Jeg ville linke til episoden, men jeg har faktisk glemt, hvilken podcast og episode, fordi jeg lyttede til lidt forskellige igår i metroen. Laver på et tidspunkt et indlæg, hvor jeg anbefaler 7 podcasts om kvinder og ADHD.

Hun talte om vigtigheden af Grace. At have Grace for sig selv. Og hun har ret, det hjalp nogen. Det hjalp mig.

Spændende - hot mess metoden

Den anden podcaster har en gæst i studiet, og mange af emnerne, der kommer op, får hun lyst til at følge. Så jeg sad som lytter og fik nogle seriøse aha-oplevelser på nogle punkter.

Fx at bipolar disorder og ADHD har fællestræk (har altid opdelt de indre stemmer i dualiteter og personligheder Space (vild) /Mermaid (menneskesky) eller senere Gerda /Sonja.

Og det var også helt utroligt spændende at høre, hvordan man har et ekstra gear, men så også imploderer. At udmattelsen efter at være ude eller meget aktiv kan være overvældende.

Nå men tilbage til sporet.

Det jeg oplevede under denne podcast det var en vært, der lige skulle huske at styre samtalen og ikke løbe efter enhver bold. Jeg ved godt, at mange autodidakte podcastere ikke er uddannede journalister, og det er faktisk også en del af styrken.

Der er noget ægte, personligt og nørdet (svære begreber der ikke forklares) på den fineste måde over fagpodcasts, som jeg faktisk foretrækker over journalist interviewer case eller ekspert.

Men der var noget i hendes måde at podcaste på, jeg kan kende og som virkelig har lært mig at styre.

Den der - ej, det er spændende, det minder mig om … hot mess.

Ellevte time og at springe over hvor gærdet er højest

Og så var der den tredje podcast. De var to værtinder (med ADHD talende om ADHD) og de begyndte at tale om undgåelsesadfærd.

Den ene skulle aflevere en stor afhandling og havde emnerne hjemme på mail. Men åbnede dem ikke.

Den anden blev ved med at spørge til dem, men fik ikke svar.

Hun undersøgte det først i sidste øjeblik, og valgte så et af de sværeste emner at skulle løse, og nu i 11. time.

Der betød at være oppe om natten osv.

Men som de blev enige om: “Hvis du havde taget et nemmere emne, ville du havde kedet dig, og så ville det blive dårligt, eller du ville ikke kunne lave det.”

Det endte med at blive en vildt god afhandling, men en ret hård research og skriveproces grundet mangel på tid.

Uperfekt indlæg i nuet

Dette er et hurtigt uperfekt indlæg, skrevet på 15 min, mens min søn spiller Roblox en lørdag morgen.

Fordi hvis ikke nu, så kom det ikke.

Men det minder mig om, at jeg gerne vil undersøge et af mine yndlingsemner - nemlig den kreative proces - og så ADHD eller at være neurodivergent.

Jeg underviser i kreative processer og har altid fået at vide, at jeg er meget rummelig og virkelig kender alle sider af den del - de skarpe indre stemmer, det vilde flow og udmattelsen og glæden.

Og skriver og udgiver bøger. Og podcasts.

Så kommer i mål.

Men tænk hvis min neurodivergente hjerne er en del af grunden til, at jeg forstår faserne eller forhindringerne hos andre - jeg oplever dem selv i stor grad?

Ens kreative DNA - fra skam til forståelse

Nogle gange kan jeg føle mig som en fake, når jeg underviser i at podcaste og siger det der med at folk gerne skal udgive på en bestemt dag, men det kun er noget, jeg formår, når jeg er betalt vært eller producer.

At mine egne udgives, når jeg drives af en indre nødvendighed og ellers står stille.

Lige nu holder jeg pause, men det har jeg ikke meldt ud til mine lyttere i podcastene Forfatterhjørnet, Skab DIG og Podcaster del din stemme.

Det er lidt skamfuldt, og jeg har før advaret mod at podfade og været ærligt om, jeg selv begår det.

Måske er det bare en del af mit kreative DNA?

Og jeg ved jo, at jeg kommer i mål med det, jeg sætter mig for. Og det er virkelig meget.

Så hvordan kan jeg hjælpe mig selv og andre, der skaber, som mig bedre?

Jeg har jo blandt andet talt om timeglas, udgivet en skriveplanner og lavet skriv alene sammen.

Men det er da sjovt at finde ud af, at der måske er noget her, der spiller ind.

Og at jeg har lært mig strategier til selv at få skabt - også når jeg ikke er inspireret, men skal skrive fx salgsnyhedsbreve og andet. Samt at det er min mission at hjælpe alle, der vil skabe sig kreativt og dele sin stemme at få gjort det.

Fordi det har været så frisættende for mig.

Men aldrig nemt.