Du har måske ADHD hvis ...

Her er 9 punkter særligt for kvinder.

Nogle lyttere har skrevet til mig, at de også mistænker ADHD og genkender ting fra mine delinger i podcasten Skab DIG.

Det ser jo forskelligt ud for forskellige mennesker, men især er det vigtigt som kvinde, der har fået mistanke om det midt i livet at undersøge relevante studier for denne målgruppe.

ADHD har været mit hyperfokus i et halvt år, siden jeg fik mistanke (lytter til podcasts, læser bøger om emnet, spørger kvinder med diagnosen osv.)

Jeg lavede derfor denne lille tjekliste til Instagram som del i en story serie (stories virker ok for mig at dele i, for de forsvinder jo igen).

Men skriften bliver åbenbart for lille.

Så deler her og supplerer med lidt ekstra tekst.

1. Du har en popcornhjerne og får ideer konstant. Folk omkring dig betegner dig måske som kreativ, innovativ og med et ekstra gear. I virkeligheden kan de konstante ideer få dig til at føle, at du ikke udlever dit fulde potentiale, fordi at når ‘the honeymoon stage’ er ovre, kan det gøre, at du forlader et projekt eller en ide/hobby, der ikke giver samme sus mere. Dette er noget, du kan blive bevidst om, så du stopper dig selv, før du løber med hver idé, som din vidunderlige hjerne producerer til overflod.

2. Du er god til at rykke på det, der interesserer dig, men glemmer omverden og dine egne basale behov (for mad, væske og toiletbesøg) i dit hyperfokus

3. Du kan blive overstimuleret ved sociale begivenheder og på steder ved mange indtryk som lyde, stemninger og dufte. Når du har overstrukket dig selv og ikke fjernet dig fra situationen eller skærmet dig (med fx ørepropper), føler du ofte stor irritation og kan reagere uhensigtsmæssigt over en lille ikke relateret ting (en langsom kø, et barn der bliver ved med at spørge om noget, trafik). Eller som kvinde mestrer du måske at maskere og har smilet løs. Du imploderer i stedet og kommer hjem helt punkteret og grædefærdig. (Sker for mig hver gang jeg bare er i Fields fx)

4. Du er bange for at blive afsløret som uduelig og lider af Imposter syndrom. Ofte fordi du trods fantastiske resultater - har en indre kamp og tankemylder, som du skjuler for andre/dig selv. Måske du har nogle negative overbevisninger med fra din skoletid, hvor din indlæring og kreative tilgang var anderledes end hos andre (måske du var meget stille, meget larmende eller skulle være interesseret for at forstå/rykke), som sidder et sted stadigvæk. Følelsen kan også komme af, at du har løst en opgave i 11. time, fordi du arbejder bedst (eller kun) under pres. Så føler du lidt, det er snyd (men du har bare en anden kreativ rytme).

5. Hvis du lever med (evt. uopdaget) ADHD, har du også RSP Rejection Sensitive Dysphoria. Det er smertefuldt og betyder, at du er bange for at blive afvist og enormt følsom overfor kritik. Måske har du søgt efter bekræftelse i dine præstationer og ikke i kraft af din person, som du selv kæmper/har kæmpet lidt med at omfavne. Mange kvinder med ADHD kan genkende begrebet “High Achievers with Low Self-esteem”. Får du ros 10 gange og kritik 1 gang, husker du/tror du kun på kritikken. Du gør alt for at bevise, at du er værd at elske og dygtig. Måske har du som konsekvens trukket dig fra sociale situationer og mennesker, når du aner en afvisning/kritik, også selvom den ikke nødvendigvis er der. Det kan også være, at du er gået i den modsatte grøft og blevet i en usund relation eller arbejdssituation for længe og overhørt alle advarselssignaler og egne grænser og behov.

6. Du er en kvinde midt i livet, uden nogen nogensinde har mistænkt dig for at have ADHD. Men bare fordi, man ikke kan mærke det på dig, og du er en mester i at maskere dine udfordringer, betyder det ikke, at det er let. Måske du er ved at nå overgangsalderen og har hormonforandringer. Og du er formentlig succesfuld og ses som en god mor, der gør dig umage, men du er ofte udmattet og overvældet indeni. Du føler, at noget er galt. På konstant overarbejde, fordi dit hoved aldrig holder fri og huslige opgaver samt moderskabet kræver mere energi, følelsesmæssig regulering og koncentration ift struktur for dig - end for gennemsnittet. Mental Load er dit mellemnavn - og har været det hele livet. At blive mor og en del af en familie, hvor du er en del af husholdningen, koordineringen og skal skabe en struktur og projektlede fx oprydning, indkøb og madlavning kan få bægeret til at flyde over. Det hjælper i øvrigt heller ikke på mental load byrden, at mange med uopdaget ADHD faktisk også ubevidst falder for partnere med ADHD - fordi de elsker entusiasmen og ikke bliver dømt eller udskammet af en, der har lignende udfordringer. Det kan også være, at du er alenemor, da det kan være svært at være i et forhold, når man har ADHD. I et samfund, hvor man ubevidst forventer, at kvinder skal arbejde, som om de ikke har børn og have børn som om de ikke arbejder - kan denne umulige balance skabe en ekstra stor følelse af utilstrækkelighed og skyld hos kvinder med ADHD. Måske vi formår det, men det har sine omkostninger og kan ende i, at lægen peger på depression, kronisk træthedssyndrom, overgangsalder, stress eller social angst og ofte overser ADHD, som den dybere begrundelse.

7. Du har svært ved at falde i søvn om aftenen, sover fysisk uroligt, drømmer meget og vågner let. Måske du gik eller talte i søvne som barn.

8. Du har tendens til at dulme din indre uro og dopamin mangel med alkohol, slik, mad (mange har spiseforstyrrelse i bagagen - i min er anoreksi), stoffer, NetFlix, arbejde, sport eller kærlighedsfix. Du er intensitets-jæger, og det er alt eller intet for dig. Du mangler en stopklods og bølger mellem afholdenhed og overdosis - kontrol og kaos. Jeg har ikke rørt alkohol i 12 år af denne grund, men er ikke i stand til fx at se et afsnit i en god serie - binger en hel sæson på et døgn, hvis det er tilgængeligt. Og jeg har også en tendens til at gå i sukkerskålen hver eftermiddag (fordi jeg glemmer at spise) og kæmper med arbejdsnarkomani.

9. Du viser, at du lytter ved at dele lignende personlige historier. Du hader smalltalk (spild af tid, interesse og intelligens at tale om det vejr) og mestrer det simpelthen ikke (indtil du tilegner dig det ved at kopiere andres adfærd og interaktion). Derfor kan du komme til at dele for meget for hurtigt. Du vil gerne ‘shortcutte en connection’ og gør det ved at gå lige til sagen. Hvis nogen spørger, hvordan du har det, kan du komme til at fortælle, hvad der virkelig foregår i dit liv lige nu: “Jeg er igang med en fertilitetsbehandling” / “Min farmor er lige død” / “Jeg er bange for, at jeg måske har lus”. Også til folk, du ikke kender godt nok, til at fortjene dette niveau af fortrolighed. Du føler nogle gange skam og sårbarhedstømmermænd bagefter, hvis du kan se, at den information var lige i overkanten - eller ikke blev mødt med en lignende deling.

Måske du kan genkende noget fra disse punkter, måske ikke. Der er mange flere, jeg gerne vil dele i et nyt indlæg eller min podcast Skab DIG.

Jeg er ikke en fagperson indenfor feltet.

Men jeg er et menneske, der har fundet en forklaring på så meget i mit liv gennem viden om ADHD.

Og mens jeg venter på udredning (sindssyg lang ventetid), så undersøger jeg og heler.

Kan kun anbefale at dykke ned i emnet, hvis du også kæmper i tilværelsen og mangler svar - og noget virker sandt for dig eller dine nærmeste, når du hører om ADHD/ADD.

At prøve at forstå mennesker og bevæggrunde bag adfærd ændrer verden. Forståelse er i hvert fald ved at ændre min verden - på en god måde.

Mærker en blødhed overfor mig selv, tilgivelse, og selvomsorg, som jeg nok aldrig har kendt til før.

Kh Charlotte