Du ligner en, der er på vej - eller er jaget

Om den indre motor - og at ikke kunne skrue ned for tempoet og gå langsomt nok til at indhente sig selv

“Du ligner også en, der er på vej til noget”, smiler en fremmed kvinde til mig.

Vi står i Lagkagehuset og venter begge på at få vores chai latte. (Varme og sukker - whats not to like?).

Jeg bemærker, at jeg står lidt uroligt. Selvom jeg faktisk er i meget god tid.

Hun tripper utålmodigt og taler vist mest til sig selv: “Ja det er jo din, der kommer først!”

Vores bestillinger er færdige samtidig.

“Ej hvor fornemt!” Udbryder hun lettet, griber sin latte og hæver den til en skål og løber ud ad døren.

Hendes observation hænger i luften:

“Du ligner en, der også er på vej til noget”.

Det tror jeg ofte, jeg gør. Jeg går altid lidt for hurtigt, når jeg går alene.

Min ene universitetslærer i Sydøst London - Paul H. - er fotograf. Han havde set mig i egne tanker. På vej.

Han lærte mig at fotografere mennesker i byen. Jeg skulle øve mig på at sætte tempoet ned, så jeg SÅ og ikke bare blev set. “You look haunted”.

Men jeg bliver ikke jagtet, jeg jager.

Jeg har konstant fokus på det næste på listen. Tjek. Selv når jeg de fleste dage arbejder hjemme i hyggebuks, ligner jeg en, der er på vej. For det er jeg altid. Mentalt. Måske jeg alligevel bliver lidt jagtet - af mine tanker og indre uro.

Igår sagde manden, da jeg lavede te (i arbejdstiden) “Hey, du skal vel ikke arbejde i pauserne?”

Jeg var fokuseret, lukket, i egne tanker - og lidt irriteret over at blive afbrudt. Han arbejdede hjemme og ville da gerne lige bruge køkkenmødet til at snakke.

Jeg lignede en, der var på vej.

Nu er jeg på vej til Sandvig, hvor jeg skal hjælpe en skøn podcaster og forfatter med mikrofoner og andet. Jeg er på vej. Men jeg er også lige her.

Lige nu.

Hvad mon det ville ske, hvis jeg legede, jeg ikke var en, der altid var på vej?

Jeg vil gerne øve mig på at gå stille nok til at kunne indhente mig selv.

Kigge ud ad vinduet, værne om mellemrummene og lægge den her mobil fra mig.

For lige der begynder hverdagseventyrene.

Men det er så svært, ja næsten umuligt for mig.

Tankevækkende.

Dette indlæg er fra 2021. Jeg sletter den anden profil herinde, og lægger de indlæg, der kan have en ADHD krog i bakspejlet herind. Her med den indre motor, der konstant er igang og alarmeret nervesystem.

Skrevet om ADHD og hyperaktivitet eller følelsen af at være drevet af en indre motor:

https://www.adhd-information-adult.com/adhd-hyperactivity.html