Giv psykiatere flere ressourcer og efteruddannelse
En bøn til bedre udredning for voksne højtuddannede kvinder med bragende (men usynlig) adhd
Bare min oplevelse: ADHD diagnose-kriterierne afdækker, om man er til gene for andre og for samfundet. Ikke om man er til gene for sig selv.
Derfor er det så mange piger og kvinder, der går under radaren.
Det er unfair, det er dyrt på sigt, og det har betydning for familieliv og helbred.
Please gå over til den nyeste Diva test (væk med version 2) og se på kontekst og det, der ikke kan sættes i Excel men kræver lidt mere viden om velfungerende højtuddannede kvinder - med bragende adhd.
Der er konference på Christiansborg med fokus på udredning og de lange ventetider ifølge adhd foreningen.
Min bøn: Giv psykiaterne, der arbejder for det offentlige, mere tid med deres patienter og efteruddannelse om piger og kvinder med adhd. De har et vigtigt job.
Og flere ressourcer og kortere ventelister. Når vi endelig søger hjælp, er der AKUT behov. Vi har båret for meget for længe.
Systemet er ved at bukke under, men det er vi også.
En psykiater er i Manu Sareens podcast om adhd, og han er gået fra det offentlige system til det private og har en rammende metafor:
“Jeg føler, at jeg var uddannet Michelin kok, men blev ansat i en Ikea restaurant og bedt om ikke at skrue ovnen op over 100 grader for at spare.”
Her er mine seneste episoder om min udredning:
Hav en dejlig dag
Charlotte