Har du adhd? Skriv dig bevidst/klar til udredning
Har du mon adhd? Mens du undersøger det på egen hånd eller venter på tid hos psykiateren, kan dette hjælpe dig med at undersøge, om der er og var tegn.
Da jeg blev udredt for adhd midt i mine 40´ere, stod jeg alene med en masse tanker og følelser, som jeg deler i podcasten Skab DIG.
Selvom jeg havde lært mig selv en masse om adhd, kom det bag på mig, hvor svær udredningsprocessen i virkeligheden var.
Ofte tog jeg fortvivlet hjem, fordi jeg ikke havde svaret 'rigtigt' på de der meget sort/hvide spørgsmål.
"Nej, jeg sjusker ikke" (... fordi jeg gennemtjekker ting tusind gange).
"Nej, jeg kommer aldrig for sent" (... fordi jeg tager afsted alt for tidligt, da jeg ved, at jeg er tidsblind).
“Jeg afbryder aldrig og er en god lytter” (… fordi jeg tager noter, hvis jeg kan komme til det).
“Nej, jeg kan godt læse en hel bog” (… hvis emnet interesserer mig, hvis det er pligtlæsning eller en manual, kommer jeg ikke igennem mere end tre sider og kan intet huske af, hvad jeg læser).
Eksamen i eget liv?
En del af udredningen for adhd er ofte DIVA-testen.
Her gennemgår psykiateren en masse spørgsmål, der blandt andet skal undersøge forekomsten af opmærksomhedsforstyrrelse, hyperaktivitet og impulsivitet i dit liv (alle elementer behøver ikke være til stede for at få en diagnose).
Som en lytter skrev til mig:
"DIVA-testen er som at være til eksamen i sit eget liv, men jeg går helt i sort, selvom jeg burde kende pensum bedre end nogen anden!"
Det hjælper ikke, at ikke alle psykiaterne kan se igennem maskerne, som vi ikke engang er klar over, at vi bærer.
Det vil jeg gerne hjælpe med.
Selvstudie og undersøgelse
Jeg er igang med at skabe et online-knus, der forhåbentlig klæder dig lidt bedre på til udredningen, end jeg var.
Hvor vi kigger på, hvad kan der ligge bag de meget sort/hvide spørgsmål.
Hvad betyder det i en kontekst, og hvordan kan det se ud hos piger/kvinder.
“Har jeg adhd? Skriv dig klar til udredning” udsendes til de første den 2. maj - med halv pris ved køb i april måned.
Det rummer lydfiler fra mig, spørgsmål til reflektion og uddybende viden leveret som små lydfiler eller video fra eksperter.
Åbne øjne
Det handler ikke om at ‘hacke’ sig til en diagnose!
Det handler om at undersøge mulige adhd træk med helt åbne øjne.
Men hvorfor undersøge, om man har adhd?
I mit tilfælde faldt alt på plads (ikke at forveksle med, at alt ændrede sig), da jeg forstod, hvorfor jeg handler og tænker, som jeg gør.
Og hvorfor jeg er på overarbejde på nogle områder (fx når jeg smører madpakker, er til sammenkomster eller skal ud af døren og huske alt).
At have adhd som forklaringsmodel har betydet, at jeg har kunne give slip på en masse skyld og skam og set selv-kærligt på alle de strategier, jeg har benyttet i mit liv for at passe ind og for at fungere i en travl hverdag.
Strategierne skal ikke smides ud, men jeg kan nu vælge mine ‘kampe’ og har en langt større omsorg for mig selv, når jeg bliver overvældet og glemmer aftaler eller mister ting.
Og kan nu gå tilbage og se på, hvad det er, der er ledt op til den tilstand - fremfor at føle mig forkert, doven eller dum.
Lys på strategier
Hvis du vil med, får du et modul hver uge med refleksions-spørgsmål, eksempler og mini interviews.
I alt er der 4 trin, og du har livstidsadgang til materialet.
Mange af os har gået det meste af vores liv og passet ind og gennem strategier formået at holde noglelunde styr på vores indre kaos, men er nu godt trætte.
Kurset hjælper til at blive mere bevidst om de strategier, vi måske bruger, for at vores mulige adhd ikke spænder ben for os.
Dig som barn?
Spørgsmål om adfærd i opvæksten er halvdelen af DIVA testen, og man bliver bedt om at tage en forældre med, når denne del gennemgåes.
Ens far eller mor? Dette kan være et problem, når man er voksen selv.
Er de stadig friske, og kan vi overhovedet regne med, at vores familie kan huske og se ting, de aldrig så dengang?
Måske de så også får øje på ting om sig selv, de ikke har lyst til at se på (adhd er jo arveligt).
Så der er også øvelser, der hjælper dig til at huske, hvordan det var, at være dig som yngre.
Og et lille støttende manifest til en forælder, der skal med, for det kan være sårbart at se det, man ikke har set og måske få øje på ting hos sig selv, man ikke havde opdaget (adhd er jo arveligt).
Er der noget om det?
Kurset giver dig ingen officielle svar og er ingen test i sig selv.
Du kan sådan set også gennemføre det, selvom du allerede har en diagnose - men måske nogle gange kommer i tvivl stadig - er der egentlig noget om det, eller er det noget, jeg bilder mig ind?
Se det som en undersøgelse af dine mønstre og med blik på adhd som mulig forklaringsmodel.
Særligt henvendt til voksne kvinder, der udadtil har klaret sig fint.
Kan betales i rater.
Tilbud i april - lukker for første hold den 30. april. For selvom det er selvstudie, så er det muligt at skrive under modulerne og kommunikere skriftligt med mig og de andre, der deltager.
Begrænsede antal pladser.
Disclaimer: Jeg er ikke læge, psykolog eller psykiater! Jeg er et menneske med livslang erfaring i at leve med (uopdaget) adhd - og et års intens hyperfokus på emnet. I materialet taler jeg med specialister, når det giver mening for at undersøge adhd som forklaringsmodel. Humor kan forekomme.
Her kan du læse mere om forløbet:
https://charlottehejehaase.simplero.com/page/650375
Ps. Her kan du få en liste over anbefalede psykiatere til voksne, der skal udredes
Kh. Charlotte