Henvisning i hus!

Dette bliver ikke et velskrevet indlæg.

Bare en kort opdatering på, at jeg nu har været hos lægen ad to omgange og 30 min pr gang og udfyldt spørgeskemaer, og han vurderer, at der er stor sandsynlighed for, at jeg lever med en uopdaget ADHD.

Så nu er jeg henvist til psykiater.

Ventetiderne kan være lange, og jeg skal selv kontakte en, så det vil jeg begynde at undersøge, hvem der kan anbefales og har speciale indenfor emnet ADHD og kvinder.

Jeg har det godt.

Det føles rigtigt at forstå nogle ting.

Jeg har besluttet mig for at udredning er vejen for mig. Men ventetiden er så lang, at jeg ikke kan vente med at undersøge og blive klogere på ADHD og mig selv.

Det er jo også ofte arveligt, og når jeg ser på nogle dynamikker i min familie og ubevidste reaktionsmønstre, kan jeg forstå så meget og føler tilgivelse og heling.

Og jeg mærker også selvomsorg disse dage og skruer ned på mange ting for at have mig selv med og skruer op for dagbogsskrivning og øver mig i at holde pauser i løbet af en dag.