Faren ved at tale om begavede børn med potentiale. Og hurra for diversitet i læringsprocesser
Charlotte er glad for, at der er plads til alle hjerner og måder at lære på i skolen og har et opråb til lærere og undervisere.
Jeg læser op fra Aula: “På mandag skal I lære 2-tabellen i klassen.”
“2-tabellen? Jeg kan jo til og med 11 tabellen.”
Min søn går i 0. men lige det med tal kommer sindssygt let til ham. Han hørte storesøster øve tabeller under corona, og så satte de sig fast.
Jeg har været nervøs for, om han ville kede sig i skolen, men han har verdens bedste lærere og kammerater.
Lego misforståelsen
Han har kunnet bygge komplicerede Lego ting alene langt over sin alder, siden han var lille. Hold da op et fokus. Han ville ikke engang have mad eller gå wc, før han var færdig. Om det så tog timer.
Vi konkluderede, at han elskede Lego og gav ham det ved hver lejlighed, men til næste fødselsdag, udbrød han “Jeg ønsker mig IKKE Lego, det er alt for hårdt.”
Som en med en manglende stopklods, forstår jeg ham alt for godt.
Drop snak om begavelse
Når man har et barn, der lærer lidt asynkront og dykker ned i sine interesser, så betyder det ikke nødvendigvis, at alt har samme tempo og interesse. Eller det er stabilt.
Man skal passe på med ikke at tale om et særligt begavet barn. Det sætter høje forventninger og et pres for at få udlevet et eller andet potentiale. (Se den bog, jeg anbefaler nederst i blogindlægget).
Måske man bare har et barn, der bliver god til det, der brænder.
En verden med plads til forskellighed
Det glæder mig, at min søn elsker at gå i skole og sine kammerater. Jeg tror også, vi er heldige. Lærerne formår at gøre det, han allerede ved, spændende.
Og gør ham ikke anderledes, selvom han har et hurtigt tempo til nogen ting - især når der er et konkurrence element.
De får fx en ny bog med hjem hver dag, de skal læse mindst 3 gange. Han havde så læst sin 33 gange for at slå alle rekorder.
Så gik der en hel uge efter, hvor han havde læst sig i sænk og kun gad læse dem 1 gang. Vi fik ingen bemærkninger.
Hurra for diversitet og plads til alle hjerner og hjerter.
På en helt almindelig folkeskole med engagerede lærere. ❤️🧠
Jeg ved ikke, om han har, hvad jeg har (adhd), og der er ingen grund til at undersøge det, for han trives socialt og fagligt.
Men jeg ved, at der også er en verden med plads til ham og alle hans farver, uanset hvad man kalder dem.
Og at min personlige rejse og professionelle rejse med at lære andre at skabe sig kreativt og lære tekniske ting (podcasting) har givet mig en forståelse for, hvordan vi skaber og lærer ting meget forskelligt.
Lære koncentration?
En skøn kvinde, der underviser børn med forskellige problematikker på deltid, spurgte mig igår, hvordan man lærer eleverne at koncentrere sig.
Jeg måtte sige, at det er underviserne, der skal lære, at lære fra sig på nye måder.
Og bedømme processen, altså hvordan eleverne når i mål, mindre.
Kh. Charlotte
Mere læsning?
Hvorfor skal man ikke kalde (mulige neurodivergente) børn “gifted” med stort potentiale?
I “Dirty Laundry - why adults with adhd are so ashamed and what we can do to help” af ægteparret og Insta fænomenet Richard Pink og Roxanne Pink, fortæller Roxanne, der lever med adhd om, hvordan det ikke var fedt for hende at blive kaldt et “gifted child”, og hvad prisen blev.
Det er ret interessant, og forklarer måske hvorfor mange af os voksne med uopdaget adhd har en indbygget skam. For vi kan jo det hele, hvis bare …
Der gik en del op for mig i Roxanne Pinks deling.
Jeg ville gerne citere, men kan ikke huske hvilket kapitel, da overskrifterne ikke afslører det, og jeg ikke husker sådanne detaljer, når jeg har indtaget den som lydbog, men pointen ramte virkelig.
Hvor går han i skole.
Hvor er han og I heldige!