Jeg er blevet pårørende
Ny episode i Skab DIG
Jeg fortæller lidt om min situation og grunden til min tavshed i podcast episoden her:
Og her et lille digt:
Jeg er blevet pårørende
Jeg
Er
Blevet
Pårørende
Det er helt uforståeligt
Som et mareridt
Jeg ikke kan vågne fra
Det er ikke min historie at fortælle
så jeg har været stille
Men det er også mit liv
Der er ramt
Uden at sige for meget
har jeg fået lov til at fortælle,
at jeg er blevet pårørende
Jeg føler mig
Ensom
Forvirret
Frustreret
Bange
Jeg er blevet en af dem
jeg selv interviewer:
En pårørende
Pludselig rammer deres sandhed mig
på en anden måde
Pårørende
Rørt på livet
Jeg har ingen ord
og jeg har alt for mange
Hvis du er ramt af sygdom
som pårørende eller på egen krop
så vid at …
intet kan forberede dig på det her
du ikke altid kan passe på dig selv
du ikke altid kan passe på andre
du har flere spørgsmål end svar
du gør dit bedste for at navigere i en ny virkelighed
det er ok, ikke at være ok
du ikke er alene
Måske en dag
jeg forstår det også
Kh. Charlotte
Ps. Jeg kan ikke give flere detaljer om min situation, så skriv ikke og spørg. Har bare brug for lige at starte med at dele min stemme igen ved at fortælle det, jeg har valgt at dele, her. Tak for at lytte og læse med.
Links:
Instagram profil:
https://www.instagram.com/skab.dig.med.adhd/
Udfordringen:
https://charlottehejehaase.simplero.com/page/672178
Få en podcast:
TAK for dig og dit mod til ærligt at dele din sårbarhed... det føles helt ind i knoglerne... og får mig til at tænke på, at egentlig er vi alle ramt; enten som syge eller som pårørende eller som pårørende til en pårørende eller ven(inde) til en pårørende eller en, som er syg.
Jeg mærker selv, at er jeg syg eller pårørende, så bliver det "hyperfokus", jeg er udstyret med, meget forstærket op. Det kan være umuligt at slippe tankerne, følelserne, uvisheden, ønsket om at kunne "gøre noget", være der på den rette måde... Det er så vigtig at passe på sig selv, få fokus helt væk, fokusere på noget andet. For mig blev fokus rettet mod en dukkegruppe på facebook, hvor jeg købte vildt ind af produkter, der var til salg. Ikke særlig "brugbart", men mit fokus blev rettet mod diverse auktioner, og det betød alt i verden om jeg vandt en bestemt dukke eller udstyr til samme ;-)
Så fandt jeg DIG og din skriveklub. Og fokus blev rettet mod alt omkring det og "bivirkningen" var skrivefæller for livet, andre sjæle at spejle sig i, at blive modtaget hos - eller bare at være sammen med. Dit forløb med Souha var så brugbart, selv om det var krævende for min psyke. Men der blev sat ORD på - tanker og følelser fik lov at strømme frit. Ligesom du tillader dig selv at dine ord strømmer frit her i Podcasten.
Så kære du, du er ikke alene og måske kan du mærke det store knus, jeg nu sender gennem æteren til dig. Sammen med trøst og håb og ønsket om det allerbedste for både dig og din familie.
... fra mig <3