Konstruktiv kritik når hjertet ikke forstår ordet konstruktiv
Charlotte har galopperende Rejection Sensitive Disorder og lussingesyge. Samt har været til psykiater igen.
Jeg har fået en børnesygdom midt i livet som en gave fra min søn. Lussingesyge.
Også kaldet den 5. børnesygdom.
Det kan ikke anbefales at få som voksen (man kan kun rammes en gang i sit liv).
Kroppen klør og mine led gør mega nas.
Løftebrud
I morges afsluttede jeg et podcastforløb, og det kommer der fantastiske podcastere ud af.
Jeg fik konstruktiv kritik på fællesmødet.
At jeg ikke må love, at jeg tjekker fb gruppen en gang om dagen og svare på spørgsmål, og så ikke gøre det.
Men mit hjerte forstår ikke ordet konstruktiv.
Jeg har RSD, rejection sensitive dysphoria, og det ramte mig hårdere end en lussing(e syge).
Jeg er et svært sted med adhd udredning, og nogle gange føles mine 10 procent indsats som 200 procent den dag.
Andre dage tjekker jeg og svarer mange gange i flow. Men det er selvfølgelig der, hvor man bryder et løfte, det bliver et problem. Så næste hold vil jeg ikke love det så specifikt med antal pr dag.
Ramt
Jeg har altid fået at vide, at jeg giver meget ift. prisen, men denne gang har jeg været ramt af den her ADHD-granskning.
Også selvom der har været ekstra fysisk møde og online møde, og jeg har været meget til stede i møderne, er der bolde, der er faldet til jorden.
Så det lærer mig at blive mindre specifik på, hvornår min hjælp falder.
På den måde var det jo mega konstruktiv og værdifuld kritik, der kan gøre mig til en bedre underviser og mere realistisk i forhold til min energiforvaltning og speeder, der aldrig er helt forudsigelig.
Men det er interessant og se, hvor ked af det og skamfuld, jeg bliver, når min mangel på vedvarende og ens indsats går ud over andre.
Bliver i tvivl om mig som underviser og menneske og får lyst til at lukke min biks.
Hvem sagde Drama Queen?
Andet møde hos psykiater
Nu kan du i øvrigt lytte til den seneste episode i Skab DIG (den varer under 10 min), om mit andet psykiater møde i forbindelse med ADHD udredning.
Lidt koncentrationsproblemer sniger sig også ind, da der er et uventet opkald under optagelsen - og en bil bipper i baggrunden.
Spotify:
Apple:
God dag - lad den være mindre kløende og konfronterende end min. Og ellers forstående kram til dig medsøster.
Kh Charlotte
Mere om RSD: https://psykologmaiken.dk/blog/hvad-er-rejection-sensitivity-dysphoria
Ps. Hvis du vil med på næste podcasthold med masser af støtte og hep - og ujævn feedback i forhold til, hvornår den specifikt lander, så er der plads: https://dinpodcast.dk/online-podcastkursus/
Har hørt og lyttet og følt og mærket og genkendt meget... kæmpe knus til dig <3