Livet må forstås baglæns. Jagten på en diagnose

I dag skal Charlotte til sin praktiserende læge og håber, at han kan give hende en henvisning til en, der kan give hende papir på, at hun lever med ADHD.

Her som lyd:

I dag skal jeg til min praktiserende læge.

Jeg håber at blive henvist til udredning for ADHD, men tør ikke håbe på noget, og der skulle også være lange ventetider.

Alternativt må jeg søge en psykolog med speciale på området og selv betale. Jeg har fået anbefalet Trine Askov fra Innervention.

Ofte glemmer jeg, hvad jeg skal sige, når jeg er hos lægen eller en fagperson, så jeg har skrevet noter til mig selv.

Også fordi jeg hurtigt negligerer og glatter ud og intuitivt ved, hvad ‘det rigtige’ er at sige for ikke at skabe uro.

Men i dag vil jeg pege på de kendetegn, jeg har erfaret hos mig selv.

Min note til lægen

Jeg skal huske at fortælle om:

• Andre med sent opdaget ADHD har peget på, at jeg bør undersøges

• Elendig søvn ved den mindste lyd eller lysstråle (og altid behov for ørepropper og mørklægningsgardiner)

• At jeg brugte alkohol til at dulme min sociale angst og usikkerhed i mange år og derfor ikke har rørt det i 12 år

• At jeg havde spiseforstyrrelse i min opvækst (en måde at kontrollere mig selv i hvad jeg følte var et indre kaos, som jeg netop har erfaret er typisk for piger med ADHD)

• Jeg kan holde ud at tale i telefon

• Jeg er helt udmattet, hvis jeg overforbruger mig selv (som at tale i tlf.) og bliver menneskesky

• Jeg kan ikke klare en tur i et indkøbscenter som Fields eller et sted indenfor med mange mennesker i for lang tid. Jeg bliver overstimuleret. Alle lyde og stemninger går lige ind i mit nervesystem. Især ufaciliterede sociale rum er drænende.

• Min manglende evne til at rydde op

• Mit imposter syndrom

• Min mangel på stopklods, når noget interesserer mig - der ofte udvikler sig til misbrug eller et overdrevent fokus (hyperfokus, love bombing)

• Min mangel på tidsfornemmelse og distræthed

• Min mangel på økonomisk overblik (har revisor og takker for betalingsservice og automatiseringer, det sejlede før i tiden)

• Hvordan mental load, efter jeg blev mor, har ramt mig hårdt

“Det er nok overgangsalder eller stress”

De fleste læger vil pege på begyndende overgangsalder eller stress. Især som kvinde. Det ved jeg også fra folk med hjernetumor, som jeg har hjulpet med at skrive deres historier.

Jeg kan sagtens være i begyndende overgangssalder (perimenopause hedder det vist), og hormonændringerne forværrer tilstanden hos mange kvinder med ADHD.

Men det er ikke hele forklaringen.

Det hjælper mig, at selvsamme Kate Moryoussef i sin podcast om kvinder og ADHD har sagt, at hvis det er føles sandt, så er det det. Hvorfor skal man vente på validering udefra?

Hun oplever mange får det værre, mens de venter på en be- eller afkræftelse af deres mistanke om ADHD - og døje med overtænkning og tvivl.

Først klar nu

Hvorfor vil jeg så gerne have papir på ADHD?

Igår var jeg på DISPUK for narrativ terapi og overvære en narrativ samtale i Michael Whites ånd med stifteren Allan Holmgren.

Han sagde blandt andet i anden henseende, at det var en katastrofe med alle de børn, der bliver diagnosticeret i dag.

Og jeg er heller ikke sikker på, at det ville have været godt for mig, da jeg var yngre. Jeg følte mig forkert og anderledes nok indeni.

Det var så vigtigt for mig, at ingen kunne se det.

Jeg tror heller ikke helt, at mine forældre havde værktøjerne til at tackle sådan en diagnose dengang.

Men her midt i livet er det noget helt andet.

“Livet må forstås baglæns, men leves forlæns” lyder en forkortelse af et Søren Kierkegaard citat.

Og jeg er klar til at forstå.

Mig selv.

Til at give slip på skammen.

Men først må jeg se den i øjnene.

Kilder og relevante links:

Klinisk psykolog Trine Askov med speciale i ADHD hos voksne kvinder:

https://psykologtrineaskov.dk/

DISPUK ift den narrative tilgang:

https://www.dispuk.dk/om-dispuk/

De har også en podcast: