Misbrug som mestringsstrategi ved uopdaget ADHD?
Charlotte taler med Emilie Rose Milling om deres erfaringer med at drikke eller ryge for meget. Og hvilken funktion det mon havde.
Der er en del alkoholikere og misbrugere med ubehandlet ADHD, hvordan kan det egentlig være?
Andre selvmedicinerer desuden med mad, sex, arbejde eller andre ting - for at dulme eller dopaminfixe.
Skriv endelig til mig på charlotte.heje.haase@gmail.com hvis du har erfaringer med det, og jeg må læse noget (evt anonymt) op i podcasten Skab DIG.
Selvmedicinering
I denne episode af Skab DIG (med ADHD) deler Emilie Rose Milling og jeg vores personlige rejser med afhængighed i forhold til uopdaget ADHD.
Vi udforsker, hvordan det at blive skæv eller fuld ubevidst fungerede som effektive mestringsstrategier.
For mit vedkommende hjalp alkohol til at dulme hendes sensitiviteter i sociale sammenhænge. At være fuld gjorde mig mere ligeglad og gav samtidig en evne til at skrue op for sin indre kraft og vildskab, der var gemt godt væk.
Mens Emilie brugte weed til at skrue ned for sit talepres, sin indre uro og store følelser.
At ryge blev en livsstil og en måde, hun fandt sin klan af mennesker gennem. Men også en måde, at hun kunne mestre et krævende og udadvendt arbejdsliv i restaurationsbranchen på.
Begge brugte vi vores foretrukne middel til at dulme vores antenner, skrue ned for egne behov og følelser og til at passe ind og kunne navigere socialt og maskere.
I dag er vi ret sikre på, at uopdaget ADHD var svaret på, hvorfor vi tidligere i livet selvmedicinerede for at kunne være i verden og den hverdag, vi byggede op for os selv.
Det undersøger vi i podcasten.
Neurodivergente antenner
Jeg kan ikke lade være at tænke på, om vi ikke er designet sådan her af en grund - os med antenner var jo nyttige at have tidligere for at spotte, om der var fare på færde.
Hvis vi dulmede dem og bare blev siddende, så kunne det ende med, at hele landsbyen blev overfaldet …
Nu hvor det ikke er nødvendigt at være så vågen i sociale sammenhænge, kan vi have svært ved at forstå, hvorfor vi er på overarbejde, tager alt ind og ikke kan koble af.
Hvorfor føler vi, at vi skal underholde eller rende rundt og observere? Jeg kan egentlig godt lide tanken om, at det har en funktion.
At mærke sine følelser og behov igen
Episoden handler også om misbrugets kompleksitivitet - og den svære balance mellem samfundets forventninger og den personlige trivsel samt den efterfølgende accept og forståelse af egen tilstand.
Og at finde ind til sine følelser og behov igen - frem for at overdøve dem.
Hør også om vores afgørende vendepunkt fra afhængighed til afholdenhed og prisen - samt om vigtigheden af selvbevidsthed og nænsom selvopdagelse.
Hav en dejlig dag
Kh Charlotte
Mere læsning og lytning
Charlotte Heje Haases essays og artikler om alkohol (før opdaget ADHD):
Kristeligt Dagblad
Alkohol var min adgangsbillet
Femina
Ærlige kvinder
https://www.femina.dk/liv/selvudvikling/tre-aerlige-kvinder-december-gud-fri-os-vel
Politiken
Han håber stadig, jeg vil drikke igen
Mit livs vigtigste beslutning
Emilie Rose Milling
Emilie Rose Millings podcasts
Atrologik
Den omvendte Jantelov
Emilie Rose Milling på Instagram