Når kritik gør ondt: RSD's indflydelse på kvinder med ADHD

Når et “hej” føles som et “farvel”: Rejection Sensitivity Dysphoria hos piger og kvinder med (uopdaget) ADHD

Mange har skrevet til mig, at RSD er noget af det sværeste ved (uopdaget) ADHD. Det er ikke alle, der har det, men jeg kender det i hvert fald indefra.

Her er et lille indblik i, hvordan det kan se ud.

Forestil dig, at du sender en sms til din veninde: “Skal vi ses i weekenden?” Timerne går, og intet svar.

Dit sind begynder at køre på højtryk: “Har jeg gjort noget galt? Er hun sur på mig? Hader hun mig nu?”

Velkommen til Rejection Sensitivity Dysphoria (RSD) – den indre dramaqueen, du aldrig bad om, men som alligevel tager førersædet.

Hvad er Rejection Sensitivity Dysphoria?

RSD er som den overfølsomme røgalarm i dit følelsesliv. Den reagerer ikke kun på reel afvisning eller kritik, men også på den mindste antydning af det.

Chefen der ikke svarer med det samme? Alarmen går.

En kollega, der ikke smiler i kantinen? Alarmen går.

Det er ikke bare en følelse af at være lidt ked af det – det er en fuld følelsesmæssig styrke, der kan gøre næsten fysisk ondt.

Uopdaget ADHD og RSD: En eksplosiv cocktail

For mange kvinder er ADHD ikke den klassiske “hyperaktive dreng i klassen”-type.

Det er mere subtilt: dagdrømmeri, glemsomhed og følelsesmæssig overvældelse.

Når disse symptomer går uopdaget, og man sammenligner sig selv med andre på et forkert grundlag, kan det føre til en følelse af at være misforstået eller utilstrækkelig.

Og når RSD smider sin hat i ringen, bliver det hele endnu mere intenst.

RSD i hverdagen: Tre scenarier

Venskaber: Når stilhed føles som afvisning

Eksempel: Du sender en besked til sin veninde og får ikke svar med det samme. Du begynder at (over)analysere: “Har jeg sagt noget forkert? Er hun vred på mig?”

Forklaring: RSD kan få os til at tolke stilhed eller forsinkede svar som personlig afvisning, hvilket kan føre til unødvendig skyldfølelse og social tilbagetrækning.

Arbejdsliv: Når feedback føles som fiasko

Eksempel: Du modtager konstruktiv feedback fra sin leder. Du oplever det som en personlig fiasko og føler sig overvældet af skam.

Forklaring: For personer med RSD kan selv velmenende feedback føles som en dyb personlig kritik, hvilket kan føre til undgåelse af lignende situationer og påvirke arbejdstrivsel. Det kan være at du ligefrem begynder at kigge efter et andet job, fordi du er overbevist om, at du snart bliver fyret.

Kommunikation: Når åbenhed føles som overtrædelse

Eksempel: Under et møde deler du en personlig oplevelse for at skabe forbindelse og illustrere en pointe. Det gik meget tæt på. Efter mødet begynder du at tvivle: “Var det for meget? Har jeg overvældet de andre? Bør jeg undskylde eller sige, at det bare var for sjov?”

Forklaring: Personer med RSD kan opleve intens selvkritik og skam efter at have delt personlige oplysninger, selv når delingen var passende. Denne overfølsomhed over for opfattet afvisning kan føre til undgåelsesadfærd og angst i sociale interaktioner.

Parforhold: Når stilhed føles som kærlighedstab

Eksempel: Du bliver ængstelig, når din partner ikke straks svarer på en besked. Du begynder at tvivle på jeres forhold og søger gentagne gange bekræftelse, trækker dig eller starter et voldsomt skænderi.

Forklaring: RSD kan føre til en overfølsomhed over for opfattet afvisning, hvilket kan resultere i et konstant behov for bekræftelse, spændinger eller at du lukker helt af.

Tilknytningsmønstre og RSD: En dans med fortiden

Vores tidlige tilknytningserfaringer former, hvordan vi opfatter og reagerer på relationer.

Disse mønstre formes tidligt i livet gennem vores oplevelser med omsorgspersoner og påvirker, hvordan vi håndterer nærhed, tillid og konflikter i voksenlivet.

For os med ADHD og RSD kan hjælpe at identificere vores tilknytningsmønster for bedre at forstå vore reaktioner og arbejde hen imod mere trygge relationer.

Hvis du har et ængsteligt tilknytningsmønster, kan RSD nemlig føles som en bekræftelse af dine dybeste frygter om ikke at være god nok eller elsket.

Her kan fortidens sår komme til at forstærke nutidens smerte.

4 tilknytningsmønstre:

1. Tryg tilknytning

Personer med tryg tilknytning har tillid til, at andre er tilgængelige og støttende. De føler sig komfortable med både nærhed og selvstændighed i relationer. For dem er det lettere at håndtere afvisning og kritik, da de har en grundlæggende følelse af egenværdi og tillid til andres intentioner.

2. Utryg-undgående tilknytning

Denne tilknytningsform er præget af en tendens til at undgå følelsesmæssig nærhed. Personer med dette mønster kan virke selvstændige og reserverede, men det dækker ofte over en frygt for afvisning. De kan have svært ved at udtrykke behov og følelser, hvilket kan føre til misforståelser i relationer.

3. Utryg-ambivalent tilknytning

Her opleves relationer som ustabile og uforudsigelige. Personer med ambivalent tilknytning søger bekræftelse og kan være overfølsomme over for tegn på afvisning. Dette kan føre til intense følelsesmæssige reaktioner, især i forbindelse med RSD, hvor selv små tegn på afvisning opleves som dybt smertefulde.

4. Desorganiseret tilknytning

Denne form for tilknytning opstår ofte som følge af traumatiske oplevelser i barndommen. Personer med desorganiseret tilknytning har ofte modstridende adfærdsmønstre, hvor de både søger og frygter nærhed. Dette kan føre til kaotiske relationer og vanskeligheder med at regulere følelser, hvilket forstærkes ved tilstedeværelsen af RSD.

Håndtering og behandling: Fra overlevelse til trivsel

Der er mange ting, du kan gøre, hvis du opdager, at du har RSD.

Her er nogle af dem:

Tjek ind: Er det virkelig sandt? Når følelsen af afvisning eller kritik overvælder dig, så tjek ind med din veninde, kollega eller partner. Er der noget om det, eller ser du spøgelser. Og hvis ja - hvor slemt står det egentlig til? Ofte er det slet ikke i nærheden af det, du frygter og er overbevist om.

Terapi: Kognitiv adfærdsterapi og tilknytningsfokuseret terapi kan hjælpe med at identificere og ændre negative tankemønstre.

Selvmedfølelse: Lær at tale til dig selv med venlighed. Når den indre kritiker råber, så prøv at svare med forståelse i stedet for fordømmelse.

Medicinsk behandling: For nogle kan medicin mod ADHD hjælpe med at regulere følelsesmæssige reaktioner.

Mindfulness og selvregulering: Øvelser som meditation, nervesystemstræning eller vejrtrækningsteknikker kan hjælpe med at berolige nervesystemet.

Du er ikke alene

Hvis du genkender dig selv i disse beskrivelser, så husk: Du er ikke alene, og du er ikke “for meget” eller forkert.

Som neurodivergent har vi på mange måder netop maskeret og mestret for at være 'ok'/som de andre.

Så kan man godt gå med frygten for afvisning og at blive afsløret for at være uduelig/forkert (Imposter syndromet).

Men jo mere vi er bevidst om vores negative overbevisninger om os selv, jo bedre kan vi arbejde med følelserne og transformere dem.

Der er ikke noget quick fix. Det tager lang tid og en masse tålmodighed at omkode vores tankemønstre og fange os, når de tager over.

Men det er muligt. Jeg arbejder selv på sagen.

Kh Charlotte

Her er beskrevet en lidt lettere udgave. For nogle kan RSD være direkte invaliderende.

Lyt også til dette tidligere afsnit i Skab DIG om emnet: