Nervesystemet og særlig sensitivitet: At være påvirket og at sige det højt. Lotte Pia Stenfors
Ny episode i Skab DIG podcast
Det her er en samtale i podcasten Skab DIG mellem Lotte Pia Stenfors og jeg, Charlotte Heje Haase, om at være signalstærk, særlig sensitiv og i det hele taget have svært ved at filtrere indtryk.
Det handler også om neurodiversitet og have en anderledes hjerne som gør sig gældende for folk, der fx har ADHD.
Forskning peger også på, at hjernen påvirkes og ændres ved traumer.
Men hvad kan man gøre, når man let bliver overstimuleret og overstrukket for at passe på sig selv?
Og hvorfor kan vi have en tendens til at gå mod rigiditet (afholdenhed og isolation) eller gå ´all in´ i kaos (afhængighed og mangel på kontrol og stopklods)?
Vi taler om pendulet, der svinger og Lotte har nogle fine pointer om nervesystemet og tilknytning.
Til sidst dykker vi ned i, hvorfor vi overhovedet siger vores bogstavsrække højt. Selvom det måske virker let, har det været en svær beslutning.
Samfundet er stadig spækket med tabuer og dom. Hør mere om hvorfor det har føltes rigtigt for os.
Hvis denne samtale har vækket noget i dig, ville vi elske at høre fra dig. Du er også velkommen til at sende Charlotte en lydfil eller tekst, der må deles i podcasten. Skriv til charlotte.heje.haase@gmail.com og kald den Podcast-deling i emnefeltet.
Uddrag fra episoden:
Beroligelse af nervesystem
Charlotte: “Du jo har arbejdet rigtig meget med nervesystemet. Har du noget, der kan gøre, at man kan berolige sig selv en lille smule?
Min strategi har altid været - enten eller.
Jeg dulmede med alkohol, det blev for meget, så stoppede jeg helt med alkohol.
Jeg havde en masse venner, så kunne jeg ikke overskue det, når jeg også fik en familie. Der gik al min energi.
Nu ser jeg ikke venner. Altså, det gør jeg, men meget få og sjældent. Jeg savner dem.
Hvorfor gør jeg det - og hvad kan man gøre, hvis man ikke bare skal fjerne sig, men faktisk gerne vil have et liv, hvor man kan være med det i sundere doser?”
Lotte: “Jamen det er så, nu på en eller anden måde, smukt det du siger, fordi det er så genkendeligt og sandt, og det der med, at vi gør jo netop den der svingning mellem for meget og for lidt, når vi er overvældet, kan man sige.
Og så gør vi det med alkohol, eller med sex. Eller med fjernsyn, eller telefoner, eller hvad det nu er. Hvor vi sådan også svinger ud i ekstremerne. Også som kultur, ikke?
Altså så skal man også være helt afholdende fra et eller andet. Og det er lidt noget pjat, fordi det er det der udtryk for det der pendul igen, ikke? Der svinger.
Man taler nogle gange om et nervesystem, sådan altså, at man har rigiditet på den ene side, og kaos på den anden.
Det er også en slags billede af de to yderkanter af vores nervesystem. Altså der hvor vi ryger hen, når der ikke er nok tryghed i systemet, til vi kan være i nærvær.
Som er den der flod, der er i midten.
Vi skal opleve tryghed, for at vi kan være nærværende.
Og når der ikke er det, så ryger vi nemlig ud til en af siderne. Altså vi ryger på en måde ud i aktivitet eller inaktivitet. Sådan helt enkelt sagt i nervesystemet. Det sker, hvor vi kan ikke styre det. Det er vores fysiologi.
Og vores mønstre med at gøre det, bliver så også formet af, hvad vi erfarer. Altså, der bliver ligesom bygget mere eller mindre plads i den der nærværsflod i midten.
Den kan blive meget lille, om det så er på grund af trauma, eller ADHD, eller noget helt andet. Det er sådan set underordnet. Men hvis der ikke er så meget plads, så ryger vi rigtig hurtigt ud i ekstremerne.
Og kan kun leve i sådan en svingning mellem det. Enten er vi sammen med nogen hele tiden, eller så kan vi overhovedet ikke holde ud at se nogen.
Vi kan godt have sex med nogen, men vi kan ikke have nær håndholden med en, vi holder virkelig meget af, som betyder noget for os.
Vi drikker en hel masse, eller vi drikker overhovedet ikke, eller vi gør det med mad, eller hvad det nu er. Eller også bare mærker, at vi ryger mellem uro og dyb udmattelse. Men egentlig ikke til det.
Vi tilbringer så meget tid i den flod, hvor vi både er, altså på engelsk, så siger man relaxed and alert. Altså på en måde både rolig og i live/vågen. Det er det, det måske føles som.
Jeg finder den også, når jeg selv beskriver den. Fordi vores nervesystemer går jo med beskrivelsen. Det kan man jo mærke. Når man faktisk er tryg nok til, at man kan være opmærksom på, hvad foregår der lige nu, og hvordan har jeg det med det.
PTSD eller ADHD eller andre livsvilkår kan gøre, at det ikke er muligt.
Man kan bygge mere plads i den der flod, eller det der sikringsskab, som alle vores oplevelser går igennem i. Uden at sikringerne går. Man kan bygge mere plads der ved at lave øvelser, som er nervesystemøvelser.
Og gøre det gentagende gange. Fordi så bliver der dannet de forbindelser. Det bliver styrket. Grundlaget for forbindelserne ligger der i os. Sådan er vi skabt. Men de skal styrkes.
Og det bliver de ved, at vi gentager det. I fordøjelige bider. Det skal ikke være sådan, at nu skal jeg gøre en kæmpe indsats, og så skal jeg lave sådan nogle øvelser fire timer om dagen.
For det er nemlig også en af det der, hvor vi igen svinger ud i ekstremerne. Men gentagende gange. Og i mange nok sekunder til, at vores krop og vores nervesystem mærker det. Og ikke når at blive bange.
Så meget at vi ligesom slipper det igen, når vi begynder at blive bange. Og så går vi væk og gør noget andet. Og så gør vi det dag efter dag. Og det er ligesom om... Altså i traumabehandling, som er et eksempel på arbejde med nervesystem.
Så tager man de der små fordøjelige bider af gangen. Og så tager man pause. Sådan at det hele kan integreres. Det vil jo sige ligesom... Sive ind i alle dele af en.
Tankerne og kroppen og følelserne. Og hvem man opfatter sig som at være. Og hvordan ens krop befinder sig i verden. Og så tager man en bid til. Ligesom om så bygger man de der små bitte øer. Og står på.
Og det føltes for mig til at begynde med som om, at øen var kun stor nok til, at jeg kunne stå med den ene fod af nerve. Altså jeg kunne være i det der nerve med den ene fod. Men så begynder der at dukke en ø til op, som jeg kan sætte foden på. Og så kommer der en til.
Og så bygger man sådan nogle kontinenter. Det lyder måske svævende. Men det vil sige, så er der længere og længere tid. Af sin hverdag. Hvor man faktisk er til stede. Og kan mærke sig selv. Og der hvor man kan mærke sig selv.
Så er det meget nemmere at f.eks. tage afgørelser. Fordi man behøver ikke at kæmpe. Og tankemylder. Og alt muligt. Men man kan egentlig mere mærke. Fordi det er det man kan, når man er i den der flod af nervevæv.
Så ja, man kan uanset diagnoser. Og uanset hvad - så kan man gøre de der helt generelle nervesystemøvelser. Det er sådan noget, jeg arbejder med.
Og det handler også om tilknytning.
Som er en del af vores nerve system. Og en del af det vi taler om. Hvor man kan styrke det. Bid for bid. Og så vil man opleve at det begynder at blive automatiseret. Efterhånden. Og det er ikke sådan at alt bliver perfekt.
Det er ikke det vi er ude efter.”
Videre læsning
ADHD og overstimuleret
https://add.org/sensory-overload-adhd/
Neurodiversitet let forklaret:
https://exceptionalindividuals.com/neurodiversity/
Trauma og hjernen
https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC3181836/
Lotte Pia Stenfors, somatisk terapeut og ekspert i tilknytning, nervesystem og traumer:
https://www.facebook.com/livoglyst
Lyden af Nærhed podcast:
Klub Bare Skriv:
Charlottes Klub Bare Skriv for dig, der vil skabe dig kreativt på en ADHD-venlig måde, hvor vi sætter realistiske intentioner, skaber alene sammen og fejrer løbende. Åbner i februar for nye medlemmer - skriv dig på nyhedsbrevet for at høre mere, når vi åbner:
Skab dit bedste skriveår - Skriveplanner:
https://www.williamdam.dk/skab-dit-bedste-skriveaar__3356949