På første sommerferie med min adhd-diagnose

Charlotte fik på familieferie øje på, hvor ramt hun egentlig er. Og det skaber en helt anden selvforståelse.

Mange er i tvivl, selv efter en diagnose - har jeg virkelig adhd?

Eller er det lidt snyd?

Det har flere af mine podcastgæster sat ord på i Skab DIG.

Jeg var derfor bange for, at tvivlen ville gnave videre hos mig.

Jeg er i tvivl om næsten alt, men ikke et sekund om det her.

Faktisk har jeg aldrig oplevet noget, der var så spot on.

En stor aha-oplevelse

Første familieferie efter min adhd diagnose er som en stor aha-oplevelse. Jeg observerer mig selv gøre eller tænke ting, der er så kvinde adhd-agtige, at det næsten er en kliché.

En diagnose forklarer så meget.

Den hjælper mig i at forstå og tilgive mig selv, der hvor jeg kæmper.

Og skabe nye strategier på sigt.

Her er lidt af adhd ferie herlighederne:

✔️ På camping kørte vi med åben tagboks. Opdagede det først, da vi så vores datters yndlingstøjdyr flyve bag os og blive kørt over af en bil (alle er uskadte)

✔️ Havde nøglen siddende på ydersiden af husdøren om natten. Et lidt skummelt sted faktisk

✔️ Jeg havde sammensmeltninger ved for mange aktiviteter på en dag (overstimuleret)

✔️ Jeg tog tøj på vrangen. Gik glad op på campingpladsens bager og bestilte stolt - på mit skolefransk “deux baguettes et quatre croissantes”. Uvidende om mit smarte outfit, før jeg kom hjem, og min datter påpegede det

✔️Glemte kode, jeg skulle huske - og smed papiret væk med det

✔️ Jeg kunne ikke forstå de mundtlige instruktioner i en Adventure park og måtte hjælpes ned, fordi jeg var bange for, om jeg sikrede min søn korrekt 5 meter over jorden

✔️ Gik konstant og smagte på det franske sprog og læste engageret skilte op og gentog alt, jeg hørte (Sorry omgivelser). Når en i familien sang en sang, fortsatte resten hele dagen.

Mulig forklaring: Mange med adhd smager også på ord og sprog og er vild med fx at høre samme stykke musik igen og igen, indtil aldrig mere (hyperfokus - og selvberoligende og dopaminjagt). Vocal stimming og echolalia er også typisk hos folk med tourettes og autisme.

✔️ Fællessang i bilen til frustration over at køre forkert, ikke kunne holde ud at vente i kø, så tage omveje på impuls … bølgerne gik højt

✔️ Vi besluttede at køre til Frankrig tre dage før, vi rullede. Vejret var for kedeligt i Danmark.

Ikke værd at nævne hvilken panik og mangel på papirer på diverse (grøn bil for at køre igennem storbyer, pillepas osv), det skaber. Og budgettet som var stilet ferie i dk hos familie hm …

Samme panik, anden selvforståelse

Vi havde en fed ferie.

Men det var aldrig kedeligt eller vindstille.

Næste år vil jeg se, hvordan ferien kan være lidt mere stabil planlægnings- og følelsesmæssigt.

Og tilgive mig selv, når det ikke er muligt. Det var lettere i år. Fordi jeg havde en anden selvforståelse.

Ps. Da manden fejlagtigt spurgte, om jeg ikke skulle tage en pille (dont EVER do that - som når man siger “Har nu menses”, fordi man har følelser), valgte jeg absolut ingen at tage derefter resten af ferien. I trods🙅‍♀️ Holder fortsat pause (Pathological Demand Avoidance? PDA much).

Hvordan er/var din sommerferie?

Kh Charlotte

Ps. Dette indlæg er oprindeligt delt på min @harjegadhd profil på Instagram.