Podcast fredagsbar: Vil du med og dele lidt om dig og julen?
Duk op kl 13 i dag online - så får vi en snak om julen. Kom som du har det - helst med mikrofon, hvis muligt.
Ok, nu gør jeg noget vildt. Inviterer dig spontant til en Podcast fredagsbar.
I dag!
Jeg kunne også godt tænke mig at slutte dagen af med at have optaget en episode til Skab DIG. Men har ikke lyst til at sidde alene og snakke.
Så har du en mikrofon (det gør lyden meget bedre), og er du frisk på at deltage i en snak om julen, så er du hermed inviteret til kl 13. (Log på senest 12.55, jeg åbner fra 12.45, hvis du lige vil have hjælp til mikrofon og se, om det virker)
Måske kommer jeg til at sidde alene.
Måske det bare bliver os to.
Måske kommer der flere. (Velkommer kreativt kaos)
Jeg kommer desværre ikke til at svare på mails op til, da jeg har en travl dag, men er du i tvivl - så kom. Så jeg ikke sidder alene.
Jeg bruger ikke videoen til noget, selvom vi kommer til at kunne se hinanden. Kun lyden.
Du skal bare tænke over:
Jeg skal nok facilitere samtalen og selv byde ind også. Men du kan overveje:
Kort faktuelt: Dit navn og alder (du bestemmer selv om efternavnet skal med). Hvornår opdagede du din adhd? (uanset om du har papir på det eller ej). Hvad betyder denne viden for dig?
Hvad er du optaget af lige nu? (En kort delingsrunde og status)
Hvis du husker: Et minde fra en barndoms jul, hvor neurodiversitet måske var på spil (som den engagerede bedstefar julemand, der lige gik skridtet videre - her taler jeg af erfaring. Eller moren, der kom til at bytte rundt på gavekortene, fordi hun nok så en spændende tv-serie under indpakningen - så den 11 årige fik vinbogen til morfar osv.).
Hvordan er julen og december for dig som den ‘voksne’ - evt med børn?
Gerne en kort historie/eksempel fra din hverdag.
Afslutning: Jeg opsummerer, og vi deler, hvad vi tager med os i en sætning.
Det praktiske:
✔️ Sørg for din computer er tilknyttet strøm
✔️ Luk dine (1000) browsers for bedst internet
✔️ Sid i et rum alene med lukket dør
✔️ Log på via Chromebrowser over computer (Safari dur ikke)
✔️ Du skal ikke downloade noget
✔️ Log på senest 12.55, jeg sidder klar fra 12.45. Jeg er ikke så god til fokus, hvis man logger på løbende i løbet af time.
✔️ Kl 13-14 (Jeg lover at slutte senest kl 14 - men det kan være vi slutter meget før, hvis vi ikke har så mange ord, eller jeg sidder alene)
Link som deltager: https://riverside.com/studio/skab-dig---jul?t=6a77a43dbdecebd676ce
Som sagt, jeg bruger kun lyden, selvom vi kan se hinanden på video.
Håber du vil være med. Det skal ikke være perfekt. Kom som du har det. Er du i tvivl, om du har noget klogt, godt, sjovt, unikt at sige? Om du har tid? Join the club.
Kh Charlotte


