Selvregulerings-uge: Du er inviteret
Kom med på Instagram denne uge og få lidt konkrete tips til at regulere dit nervesystem. Fra nogle af os, der selv træner.
Hvordan går det hos dig?
Min datter har lungebetændelse, og jeg føler, at jeg har sovet med et øje åbent i to uger.
Heldigvis var jeg lige begyndt på hormoner, og fik en fantastisk uges dyb søvn (wow!), før sygdom og natte-host satte ind.
Så jeg ved, at jeg forhåbentlig snart er tilbage i bedre søvn, for hun er i bedring.
Mangel på søvn = Ude af balance
Jeg ved ikke med dig, men når jeg ikke får sovet nok, så ryger jeg hurtigere ud af balance. Jeg bliver mere distræt (fandt mobil ved siden af broccoli i køleskabet i morges).
Og der skal mindre til for at gøre mig vred eller ked af det, eller til at dulme med en hel plade Marabou (den med karamel).
Derfor er det lidt ironisk, men også virkelig kærkomment, at denne uge står i selvreguleringens tegn.
Jeg er nemlig inviteret af Signe Erritzøe og Nina Elborough sammen med Birgitte Weisbjerg til at gå live på Instagram hele ugen kl 8 (om morgenen) et kvarter, hvor vi deler øvelser til selvregulering på skift.
Særligt for folk som os selv, der lever med ADHD.
Sagt om selvregulering og tips
Jeg har spurgt Nina Elborough, Birgitte Weisbjerg og Signe Erritzøe ganske kort, om jeg må dele med dig, hvad regulering gør for dem hver især og et lille tip:
Nina Elborough
Kraniosakralterapeut og socialpædagog:
“Bevidsthed og øvelse i regulering af mit nervesystem, betyder for mig, at jeg kan meget mere af det, jeg elsker.
Jeg kan godt klare at blive overstimuleret og have mange bolde i luften, fordi jeg får mine pauser. Jeg tager mine pauser. Det er et aktivt valg.
Nina delte denne øvelse i dag:
Min favorit “Go to” selvregulering når man skal øve sig! Hurtigt forklaret:
Stå med hænderne samlet på ryggen
Tá 5 dybe vejrtrækninger.
Få strukket nakke, skuldre og brystmuskulatur ud og tjek ind med din krop
Den udfordrer dit behov for at være i konstant bevægelse og hjælper dig et skridt på vejen til at lære at selvregulere.
https://www.instagram.com/regulated__/
Birgitte Weisbjerg
Lærer og mentor for ADHD-kvinder:
“Regulering af noget af det sværeste for mig, men samtidig har jeg erfaret, at det er det allerbedste, jeg kan gøre for mig selv og ikke mindst mine omgivelser.
Et simpelt reguleringstrick:
Varm en aflang varmepude i (mikro)ovnen og læg den langs rygraden eller foran og ned mellem benene. Det aktiverer dit parasympatiske nervesystem.”
https://www.instagram.com/adhdmentoring/
Signe Erritzøe
Forfatter til bøger om ADHD og selvregulering i arbejdslivet - og livet i det hele taget:
“For mig er regulering at finde tilbage til mig selv.
Jeg kan have en tendens til at tænke alt for meget over hvordan mine ord eller handlinger modtages af andre, mens jeg nemt glemmer, hvordan jeg selv har det i andres selskab.
Øvelse: En simpel ting er at tage dybe vejrtrækninger, mens andre taler.
Det hjælper mig med at lytte til hvad andre egentlig siger til mig, i stedet for at tænke på hvad jeg selv skal sige, for at andre kan lide mig. På den måde regulerer jeg mig selv sammen med andre.
https://www.instagram.com/adhdregulering/
Kom med
Hvis du har lyst til at kigge med, så duk op kl 8 her på Instagram:
https://www.instagram.com/har.jeg.adhd/
I morgen den 3. juni er Signe på, onsdag er Birgitte og på torsdag deler jeg min yndlings skriveøvelse til selvregulering.
Fredag laver vi noget fælles spas, opsummering og tjek ind med jer, der er på live.
Kom som du har det. Herfra er det med lidt nerver, for jeg har aldrig prøvet at gå live på Insta før i dag. Og det er ikke en ubetinget nydelse at se sig selv efterfølgende ;-)
Men jeg ville elske at have dig med. Måske du også kan dele dine bedste reguleringstips i chatten.
Kh Charlotte