Tak til medsøstre for jeres kamp og stemmer

Kvindernes kampdag, kroppen og neurodivergens

Kvindernes internationale kampdag.

Der er så meget at kæmpe for.

Ligestilling i forskning og medicin i forhold til at kende kvindekroppen og psyken er en af de ting, jeg tænker meget over i dag.

Vi er blevet overset så længe.

Kaldt hysteriske.

Dramaqueens.

Psykisk uligevægtige.

Tak til medsøstre, der endelig taler om overgangsalder, cyklus og neurodivergens hos kvinder.

Vi er ikke skøre, vi er også natur og instinkter.

Vi er mange kvinder, der har gået under radaren et helt liv og ikke fået den hjælp, vi kunne have haft brug for.

Vi har klaret os flot på overfladen, og grædt i badet.

Vi er blevet kaldt sensitive, når vi i virkeligheden var pisse stærke.

Det blev forventet, at vi både gjorde karriere og havde størstedelen af ansvaret i hjemmet.

Og vi måtte da gerne se godt ud og “holde os godt” og smile pænt i mens.

Det gjorde vi, fordi vi elsker højt og er passionerede, ambitiøse og empatiske.

Men det bliver man træt af eller vred over på et tidspunkt.

Jeg er begge - jeg er dog mest håbefuld.

Fordi alternative stemmer bliver hørt nu.

Vores stemmer.

Når folk siger, “Ej, hvorfor taler ALLE kvinder nu om overgangsalder og adhd”, så gør det mig glad.

For nej, alle taler IKKE om det, men vi er mange, der ikke holder kæft mere.

Heldigvis.

Vi undersøger, om man har overset noget, der kan gøre livet endnu bedre for vores døtre, og deres døtre.

Kun få har talt om det tidligere, og ingen lyttede - vi skulle bare holde ud og holde fast.

Og helst smile.

Nu er det tid til at verden lytter.

Til os.

Tak til mine medsøstre derude.

Uanset hvor I er i livet.

Elsker jeres skæve hjerner og vilde hjerter.

Med jer ved min side, foran og bag mig, ved jeg, at jeg aldrig er alene.

Selvom vi er forskellige, har vi brug for hinanden og alle stemmer, der ikke er blevet hørt eller taget alvorligt.

Vi har fortjent at have det godt - og vi må godt være her.

Kh Char(lotte)