Tak Charlotte! Jeg kan ikke tage mig sammen til at søge udredning, selvom jeg er ret sikker på at bonge ud med ADHD. Først da jeg satte mig ind i det var jeg meget ivrig efter udredning. Men nu prøver jeg at finde vej selv til at leve med det. Jeg er heller ikke så presset med små børn og job. Det er nemmere som pensionist. Synes bare der er mange muligheder, der er gået min næse forbi ift. hvad jeg tror jeg kunne have opnået. Jeg er meget glad for din podcast og skrive forløbet jeg var på. Har dog stadig svært ved at komme videre med skrivning.
Hvor er det dejligt at høre fra dig. Og Gud hvor jeg forstår, at det er svært at tage sig sammen til at søge udredning. Lægebesøg og at komme på ventelisten er så svært og var meget udfordrende for mig. Hvis jeg skulle gøre det igen, ville jeg prøve at få en anden til at vælge og foretage opkaldene - som helt klart var min største udfordring. Men lyder også fint med at kunne leve uden. Tror at bevidstheden kan gøre underværker. Jeg er i den vildeste opdagelsesrejse lige nu, når jeg kigger tilbage, som du sikkert også kan. Jeg kan virkelig forstå og omfavne mange ting og føler stor selvomsorg overfor den pige/kvinde, der kæmpede lidt ekstra og maskerede til den store guldmedalje. Men man bliver så træt ... TAK for at lytte med og skrive. Jeg hepper på dig - uanset om du vælger at ville udredes eller lade være <3
Jeg ville ikke blive hos en psykiater, som var så kold og fraværende. Min erfaring med psykiatere er at de kan være meget langt væk fra vinduet. Min datter havde f.eks spiseforstyrrelse i mange år og vi var hos en, der overhovedet ikke så hende. Det er alt for sårbart til at være hos en af den slags med. Jeg venter selv med at få disgnose til jeg er sikker på at jeg orker en psykiater.
Tak for din deling Tilde. Kan virkelig godt forstå, at din datter havde brug for at et skift i den situation. For mit vedkommende giver jeg ham uden tvivl en chance til, for jeg tror, at jeg bærer ansvaret her. Og vil så gerne i gang med udredningen og kan ikke vente et år til. Han startede med at sige, at det første møde, ville han skrive meget ned. Og så ham egentlig ikke som kold og fraværende. Men fordi det var så konkret, så forsvandt min tankevirksomhed lige. Og når jeg ikke kunne læne mig ind i nogle øjne, gik jeg blank. Jeg har fået ham anbefalet, så tror egentlig han er ok. Tror også min problematik var, at selvom jeg har sat mig ind i adhd, havde jeg ikke sat mig ind i, hvad en psykiater gør. Og det er mit første møde. Nu ved jeg, at det er en læge og kan lægge 'psykolog' forventningerne helt væk og vide, at jeg får det et andet sted.
Tak Charlotte! Jeg kan ikke tage mig sammen til at søge udredning, selvom jeg er ret sikker på at bonge ud med ADHD. Først da jeg satte mig ind i det var jeg meget ivrig efter udredning. Men nu prøver jeg at finde vej selv til at leve med det. Jeg er heller ikke så presset med små børn og job. Det er nemmere som pensionist. Synes bare der er mange muligheder, der er gået min næse forbi ift. hvad jeg tror jeg kunne have opnået. Jeg er meget glad for din podcast og skrive forløbet jeg var på. Har dog stadig svært ved at komme videre med skrivning.
Kærlig hilsen
Og tak for dig!
Tilde
Hvor er det dejligt at høre fra dig. Og Gud hvor jeg forstår, at det er svært at tage sig sammen til at søge udredning. Lægebesøg og at komme på ventelisten er så svært og var meget udfordrende for mig. Hvis jeg skulle gøre det igen, ville jeg prøve at få en anden til at vælge og foretage opkaldene - som helt klart var min største udfordring. Men lyder også fint med at kunne leve uden. Tror at bevidstheden kan gøre underværker. Jeg er i den vildeste opdagelsesrejse lige nu, når jeg kigger tilbage, som du sikkert også kan. Jeg kan virkelig forstå og omfavne mange ting og føler stor selvomsorg overfor den pige/kvinde, der kæmpede lidt ekstra og maskerede til den store guldmedalje. Men man bliver så træt ... TAK for at lytte med og skrive. Jeg hepper på dig - uanset om du vælger at ville udredes eller lade være <3
Jeg ville ikke blive hos en psykiater, som var så kold og fraværende. Min erfaring med psykiatere er at de kan være meget langt væk fra vinduet. Min datter havde f.eks spiseforstyrrelse i mange år og vi var hos en, der overhovedet ikke så hende. Det er alt for sårbart til at være hos en af den slags med. Jeg venter selv med at få disgnose til jeg er sikker på at jeg orker en psykiater.
Tak for din deling Tilde. Kan virkelig godt forstå, at din datter havde brug for at et skift i den situation. For mit vedkommende giver jeg ham uden tvivl en chance til, for jeg tror, at jeg bærer ansvaret her. Og vil så gerne i gang med udredningen og kan ikke vente et år til. Han startede med at sige, at det første møde, ville han skrive meget ned. Og så ham egentlig ikke som kold og fraværende. Men fordi det var så konkret, så forsvandt min tankevirksomhed lige. Og når jeg ikke kunne læne mig ind i nogle øjne, gik jeg blank. Jeg har fået ham anbefalet, så tror egentlig han er ok. Tror også min problematik var, at selvom jeg har sat mig ind i adhd, havde jeg ikke sat mig ind i, hvad en psykiater gør. Og det er mit første møde. Nu ved jeg, at det er en læge og kan lægge 'psykolog' forventningerne helt væk og vide, at jeg får det et andet sted.