Et år efter min ADHD mistanke

Charlotte har givet sig selv en fødselsdagsgave

For et år siden i dag delte jeg for første gang offentligt min mistanke om adhd.

Jeg gav mig selv en fødselsdagsgave.

Nu ville jeg begynde at sige det højt, som jeg var ved at opdage. LÆS HER

Det løfte holdt jeg.

Jeg begyndte at dele det i Skab DIG tre måneder senere.

December 2023.

Hvad det har sat igang, kan slet ikke beskrives.

Det er ikke de 5000 lyttere (!!!) om måneden, der gjorde forskellen, men de fremmede sendianosticerede kvinder, der skrev deres personlige historier til mig, så jeg og mine gæster ikke stod alene.

Pludselig var de ikke fremmede mere, men en slags sjælesøstre.

Eksperter i adhd, der selv lever med det, i form af psykologer, læger, psykoterapeuter og coaches skrev også til mig.

Ikke for at komme med i min podcast, men for at validere mine observationer og for at støtte mig!

Sikke en gavmildhed og store hjerter.

Velkommen i flokken

Januar 2025 skulle min udredning starte.

Der var frygteligt længe til.

En lytter delte navnet på en psykiater i det offentlige, der havde udredt hende og hendes søn og tog i mod nye ved afbud.

Hurtigt fik jeg en tid.

Udredningen var en hård proces, og det var ikke et godt match, for jeg oplevede, hvordan jeg ikke kunne smide maskerne foran vedkommende.

Men det endte dog med en diagnose alligevel. På et hængende hår.

Så det var det værd.

Plus det gav mig en masse forståelse for, hvordan man kan gå fri, fordi man simpelthen ikke er tryg nok til at være sig selv - eller har den fulde bevidsthed om ens egne mestringsstrategier endnu.

Da jeg delte det, skrev en til mig: “Velkommen i flokken”

Jeg får stadig tårer i øjnene, når jeg tænker over det.

Nu var jeg ikke alene mere, men en del af en flok.

En forklaring

Nu et år efter, at jeg for første gang skrev om min mistanke og oprettede min blog, føler jeg mig helt vildt lettet og kan forstå så meget, jeg søgte forklaringer på hele mit liv - alle de forkerte steder.

Jeg har også oplevet en kæmpe sorg.

Der er dage, jeg er overvældet og handlingsparalyseret.

Der er dage, hvor jeg er høj og i flow.

Diagnosen er ikke svaret på alle mine udfordringer, men en forklaring.

Herfra kan jeg forstå, møde mig selv med selvomsorg fremfor dom og skam.

Samt skabe et liv, der føles mere selvkærligt for mig og mine nærmeste.

Jeg er stadig i proces, og det vil jeg nok være hele livet, men det er ok.

Nu ved jeg, hvad det handler om.

Og at jeg aldrig var forkert.

Jeg var bare anderledes sat sammen.

At turde samle

I dag på min fødselsdag er jeg ikke i tvivl om, hvad jeg vil give mig selv i gave i år:

Modet til at skabe det fællesskab, som jeg selv manglede.

Eller ville have manglet, hvis jeg ikke havde delt min stemme i Skab DIG, og ligesindede havde ‘Fundet’ mig.

Hvor man kan komme, som man har det.

Det skal hedde Skaberiet.

For sendiagnosticerede kvinder eller kvinder med mistanke om neurodivergens, der gerne vil sætte aftryk ...

Det bliver et fortroligt online rum, hvor vi kan skrive og arbejde alene sammen, dele historier, rykke på vores kreativitet og passe på os selv og hinanden hele vejen.

Hvor vi kan drømme stort, sætte mål og tage små adhd-venlige skridt imod at skrive bøger, skabe egne virksomheder eller trække stikket helt - og trives i det.

Et sted, hvor man kan spejle sig i andre og skabe noget.

Nu vil jeg nyde aftenen og solen. Har ønsket indisk mad i aften.
Manden foreslår grill på stranden, men tror helst, jeg vil have take away i haven.

Kh Charlotte