"Hvorfor skal du udredes for ADHD? Du presser systemet og tager pladsen fra andre!"

I denne Skab DIG med ADHD-episode taler jeg om behovet for udredning, og hvorfor jeg håber, at vi kan møde hinanden nysgerrigt i stedet for dømmende.

Personligt opråb

Denne episode af “Skab DIG med ADHD” er et lille opråb om, at vi ikke dømmer hinanden men forholder os åbent og nysgerrigt, når der er noget, vi ikke forstår.

Som godt fungerende ud ad til kan det virke provokerende, at jeg søger udredning og en mulig diagnose midt i livet.

Jeg har også læst debatter på nettet, og det er ikke kønt.

Er der ikke andre, der har mere brug for det?

Hvis man ikke er sikker på, om man vil have medicin, kan man så tilladelse sig at få en henvisning til psykiater?

Skal alle bare have en ADHD diagnose i dag?

Men hvem er vi til at dømme andre? Selvom det kan se pænt ud på overfladen, betyder det ikke, at det er let.

Overhovedet.

Mange af os kvinder midt i livet, der lever med uopdaget ADHD, bærer nok skyld og skam i forvejen.

Måske det ikke er vores ansvar, at ventetiderne er lange, og man har overset piger og kvinder så længe.

Hvorfor ikke råbe af politikerne i stedet? Det er systemet, der skal have tilføjet ressourcer for at få ventetiderne ned.

Jeg har indtalt dette med håb om at blive mødt med forståelse og nysgerrighed fremfor dom.

Tving os ikke til at fortsætte med at smile, knibe ballerne sammen og klare hele verden og skjule kampen. For andres skyld.

Det vil vi ikke mere. Det kan vi ikke mere.

Kh. Charlotte

Ps. I dette indlæg skriver jeg også om udredning og ventetid: