“Jeg faker bare”: Imposter syndromet hos kvinder med ADHD

ADHD, perfektionisme og følelsen af aldrig at være god nok.

Du har klaret endnu en deadline. En kollega roser dit arbejde. Du smiler og nikker tak, men indeni tænker du:

“Hvis de bare vidste, hvor kaotisk det var bag kulissen... Jeg var bare heldig.”

Lyder det bekendt?

Så er du ikke alene.

Det er Imposter Syndromet. Og for piger og kvinder med ADHD er det næsten som en fast følgesvend.

En slags skygge, der visker dig i øret: “Du er ikke god nok. Du faker bare.”

Men hvorfor er det så almindeligt netop hos os kvinder med ADHD?

Hvad er imposter-syndrom?

Imposter syndromet er følelsen af, at dine succeser skyldes held eller andres fejlbedømmelse – ikke dine egne evner.

Du er bange for at blive “opdaget” som inkompetent, selvom du gang på gang leverer varen.

Imposter syndromet er ikke en officiel diagnose, men det kan ramme hårdt – især når det bliver en daglig indre stemme.

ADHD og piger: Et usynligt puslespil

ADHD ser ofte anderledes ud hos piger og kvinder.

Hvor drenge kan være udadreagerende og hyperaktive, lærer mange piger (og introverte af begge køn) at “maskere”:

Vi smiler og nikker, mens tankerne flyver afsted.

Vi arbejder dobbelt så hårdt for at skjule, hvor meget vi kæmper.

Vi internaliserer kaosset og tænker: “Der er noget galt med mig.”

Mange piger og introverte med ADHD får derfor ikke en ADHD-diagnose før sent i livet – hvis overhovedet.

Og når man føler som én, der ikke helt “knækkede koden”, er det ikke mærkeligt, at imposter-syndromet flyver ind og bygger rede.

Hvordan imposter syndromet kan se ud med ADHD

Du tænker, at alle andre har styr på det – du improviserer bare

Selvom du får ros, føler du dig som en cirkusartist, der lige akkurat undgår at falde ned fra linen.

Du forbereder dig i timevis, og alligevel føler du dig uforberedt

Du ved, du har problemer med at organisere dig, så du overkompenserer og ender med at bruge al din energi på at lade som om.

Du skammer dig over din måde at arbejde på

Du laver opgaver i sidste øjeblik, men klarer dig fint. Eller tager mange noter, når folk taler i møder - ikke fordi du ser på dem igen, men ellers kan du ikke fastholde din koncentration. Det føles bare ikke “rigtigt” – for du sammenligner dig med en forestilling om, hvordan man burde arbejde.

Du føler dig aldrig god nok – selv når du lykkes

ADHD kan gøre det svært at vurdere egne præstationer realistisk. Du glemmer hurtigt, hvad du faktisk har opnået.

Du saboterer dig selv

Du udskyder opgaver i frygt for ikke at kunne levere, og bekræfter derved (igen) din indre fortælling om at være inkompetent.

Imposter-syndrom vs. Rejection Sensitivity Dysphoria – og hvor de smelter sammen

Imposter syndromet handler om følelsen af at være en bedrager – at du ikke fortjener dine succeser og snart vil blive “afsløret”.

Rejection Sensitivity Dysphoria (RSD) er en ekstremt stærk følelsesmæssig reaktion på (eller frygt for) afvisning, kritik eller at skuffe andre.

Hos kvinder med uopdaget ADHD kan de to flette sig sammen i en ubehagelig cocktail:

Du føler, at du ikke er god nok (imposter-syndrom), og samtidig er du hypersensitiv over for tegn på kritik eller skuffelse (RSD).

Det betyder, at selv små tegn på tvivl fra andre – eller fra dig selv – kan føles som bevis på, at du faktisk lader som om, du er noget, du ikke er.

Eller at du gør noget, du i virkeligheden ikke har evnerne til.

Resultat?

En indre kamp, hvor du både konstant forsøger at overpræstere og samtidig lever i frygt for, at nogen opdager din “mangel”.

Du overpræsterer.

Det kan være udmattende.

Hvorfor er det godt at kende imposter syndromet?

Når imposter syndromet og ADHD kombineres, bliver det en ond spiral:

Du kæmper med koncentration, overspringshandlinger og følelsesregulering – og når du så endelig klarer noget, kan du ikke tage æren for det.

Du får aldrig “lov” at føle dig dygtig.

Og det slider.

På selvværdet.

På motivationen.

På lysten til overhovedet at prøve.

Så hvad kan du gøre?

Bliv bevidst om mønstrene

At du føler dig som en imposter, betyder ikke, at du er det. Følelser er ikke fakta.

Overvej en udredning, hvis du ikke har en diagnose

Mange kvinder opdager først deres ADHD i 30’erne, 40’erne eller senere. En diagnose kan give dig nye redskaber – og en helt ny forståelse for dig selv.

Arbejd med strategier, der passer til din hjerne

Du skal ikke tvinge dig selv til at fungere som alle andre. Find måder at arbejde med din energi, dit fokus og din kreativitet – ikke imod det.

Tal om det

Del dine oplevelser med andre, der kender det indefra. Det kan være til en gruppe af neurodivergente – det hjælper at opdage, at du ikke er alene. Både imposter syndromet og RSD trives i stilhed.

Find en terapeut eller ADHD-coach

Professionel støtte kan være en gamechanger, især hvis du kæmper med lavt selvværd og perfektionisme.

Afsluttende tanker fra én “imposter” til en anden

Hvis du nikker genkendende til noget af det her, så vid:

Du er ikke alene.

Du er ikke en svindler.

Og der er ikke noget galt med dig – din hjerne spiller bare efter nogle andre regler.

Og ja, det kan føles som om alle andre fik en manual til livet, som du ikke fik.

Men måske har du i virkeligheden været nødt til at opfinde din egen – og det kræver langt mere, end folk aner.

Så næste gang du får ros, så sig tak.

Og tro på det. Bare lidt. Jeg øver mig også.

Kh Charlotte

Mere om RSD: