Kender du de der dage?

Charlotte fortæller om en arbejdsdag, hvor noget andet pludselig tager over. Og hammeren bagefter rammer hårdt.

I torsdags var én af de der dage.

Hvor jeg kun nåede halvdelen af det, som jeg havde håbet og planlagt.

Det er ikke fordi, at jeg intet lavede (selvom det er, hvad min indre dommer Gerda fortalte mig).

Jeg redigerede faktisk en kundes lydfil, sendte den ud som podcast og ghostwritede også et nyhedsbrev med link til den.

Men det var jeg færdig med kl 11.

Og så gik jeg i stå.

Eller så skete der ikke mere den dag.

Men jeg blev siddende.

Udefra set lavede jeg en masse ved computeren.

Også fordi manden arbejdede hjemme, og på en eller anden måde ville jeg ikke lade ham tænke, at jeg ikke laver noget.

Oh the shame.

Sladder research

Hvad lavede jeg så?

Jeg blev fanget ind af kontroversen mellem skuespiller Blake Lively og skuespiller og instruktør Justin Baldoni ift den nye film “It Ends with Us”, der er baseret på en roman (chicklit med en skefuld af alvor) af Colleen Hoover.

Jeg elskede bogen.

(Og ja selvom jeg har ADHD kan jeg godt læse bøger - de skal bare være underholdende, spændende eller interessante).

Nu sagsøger Blake og Justin hinanden.

Men hvem er skurken?

Ingen af Justins kollegaer fra filmen følger ham længere på de sociale medier eller er set med ham ved præmieren.

Forfatteren har udtalt, at hun støtter Blake.

Men samtidig …

Blakes interviews om filmen irriterede mig, fordi hun havde mulighed for at sætte fokus på vold i hjemmet, som er filmens tema, men slanger sig udenom og taler om overfladiske ting i de interviews, jeg har set.

Men det er jo heller ikke hendes job, hun er jo skuespiller.

Ikke forfatteren.

Og så blev der lækket et ældre interview, hvor Blake nærmest mobber journalist Kjersti Flaa over en sproglig og kulturel misforståelse.

Blake var gravid og den norske journalist siger tillykke med hendes bule på maven - resten af samtalen er tåkrummende, fordi hun blev fornærmet.

Jeg kunne pludselig ikke lide Blake Lively.

Uden at kende hende.

Men er det også en manipulation og en shitstorm, som hun beskylder Baldoni for at igangsætte?

Hvilke kræfter kan sætte gang i en hadekampagne?

Og derfra gik jeg igang med at lave research fra Blakes tid på Gossip girl, hvem er hun stadig venner med derfra?

Åbenbart ikke rigtig nogen.

Men er det et tegn på, at man er vanskelig at arbejde sammen med? En artikel, der udleder det, ramte mig.

Shit.

Jeg taler ikke med nogen fra mine tidligere arbejdspladser.

Er det fordi, at jeg er håbløs at være sammen med?

Åh Gud.

Forhåbentlig ikke.

Selvom jeg var tæt på mine kollegaer på et tidspunkt, så mangler strukturen, hvor andre forhold søger for vi ses.

Meget ADHD-agtigt.

Tanke: Har Blake også ADHD?

Blake er egentlig god nok.

Vi forstår sgu hinanden.

Næste tanke: Hvem datede egentlig hinanden under optagelsen af tv-serien Gossip girl?

Osv.

Selvbebrejdelse

Skete min afstikker til nettets bundløse dyb af historier, mon fordi at jeg ikke havde taget min medicin?

(Som jeg har et kompliceret forhold til, da jeg egentlig synes, at jeg arbejder bedre uden - men til gengæld er guld værd i sociale sammenhænge).

Jeg tog en pille, men gik om muligt i endnu mere backgear.

Og hvordan tror du så, at jeg havde det med min arbejdsindsats, da jeg gik på weekend?

Lad mig sige det sådan her:

Det blev personligt.

Jeg nominerede ikke mig selv til listen over favorit-mennesker.

Accept?

Hvornår lærer jeg at acceptere min energi og fokus begrænsninger?

Det er stadig en overraskelse for mig, hvordan jeg på nogle dage kan lave en uges arbejde, og på nogle uger kun kan lave en dags arbejde.

Selvom jeg har en livstidserfaring med netop det.

For tiden øver jeg mig i at acceptere, når jeg rammer stopklodsen.

Og så nyde det, lade op, cykle eller se en fed tv-serie.

I stedet for at maskere.

Selv i mit hjemmekontor.

Kender du de der dage?

Vil du være min kollega?

Nogle dage skal jeg trække stikket, hvis jeg kan se, at jeg er naturligt træt efter en periode med hyperfokus.

Men andre dage handler det mere om manglende lyst, og der kan jeg lokke mig selv igang eller tilbage på sporet.

Her bruger jeg skriveøvelser på tid, gamification i form af mine timeglas til opgaver eller belønninger (hurra for at bo i gåafstand til en bager).

Det er også enormt effektivt at tage fat i en anden og arbejde alene sammen online (body doubling).

Men det kan være lidt svært at bede om hjælp på dagen.

Derfor glæder jeg mig til at have flere virtuelle kollegaer, så vi kan smile lidt af de dage, dele historier og hjælpe hinanden og os selv til at trække stikket og acceptere det - eller lokke os i gang på kreative og overskuelige måder.

Hvis du vil med i Skaberiet, så er der kun 3 pladser tilbage.

Snup din plads bag skrivebordet her:

https://charlottehejehaase.simplero.com/page/588303

Vi begynder i næste uge og skal følges ad online i tre måneder.

Man kommer som man har det, og når man kan.

Hvad man skaber kan være alt fra en bog til orden i ens tøjskab.

Ord for ord eller sok for sok.

Lad os hjælpe hinanden og lære vores rytme og skabelsesproces at kende, sætte realistiske delmål og fejre hvert enkelt.

Der er ingen, der dømmer hinanden her.

Men hvis skulle gå hen og dømme os selv, så lad os øve os i at forstå og leve med vores ‘Blake Lively + Justin Baldoni = intet fornuftigt gjort’-dage.

Læs mere her:

https://charlottehejehaase.simplero.com/page/588303

Hav en dejlig uge - med eller uden turbo og afstikkere.

Kh Charlotte